Altid gratis fragt uanset ordrestørrelse | Dag til dag levering | Tilfredshedsgaranti eller pengene retur Altid gratis fragt uanset ordrestørrelse og dag til dag levering Altid gratis fragt uanset ordrestørrelse | Dag til dag levering | Tilfredshedsgaranti eller pengene retur Altid fri fragt og dag til dag levering Altid fri fragt og dag til dag levering

Hvordan sliber man sine knive?

Uanset hvilke knive, du har købt, så vil du få det mest optimale ud af dine knive, hvis du jævnligt sørger for at slibe dem, så de fastholder deres skarphed. På den måde vil du i hvert fald få det mest optimale ud af dine knive.

Derudover, så opfordrer vi dig virkelig også til at investere i nogle gode køkkenknive til at starte med. Køkkenknive i en god kvalitet er nemmere at vedligeholde ved jævnlig slibning end køkkenknive i dårlig kvalitet. På den måde gør du også op med hele “smid væk og køb nyt” kulturen.

Men mest af alt skal du købe knive i god kvalitet, fordi livet simpelthen er for kort til dårlige køkkenknive.

En stor forskel i knives skarphed

Der hvor den helt store forskel er på kvaliteten af knive er, hvor skarpe knivene kan blive, når du sliber dem, og hvor ofte de skal slibes for at vedligeholde en vis skarphed.

Det er her, hvor kvalitetsknivene virkelig kommer til deres ret. Billige ”almindelige” knive, som er lavet i et lag rustfrit stål er både dårlige at skære og arbejde med, men de holder også deres skarphed i rigtig kort tid. Derudover holder kvalitetsknive, som er lavet med et kernestål i god kvalitet, deres skarphed i rigtig lang tid.

Det giver jo også lidt sig selv (også i knivbranchen), at pris og kvalitet hænger meget sammen.

Overordnet set, så kan man sige, at jo højere stålhårdheden, målt ud fra Rockwell-skalaen, er på kniven, jo længere tid holder den sin skarphed, og jo færre gange skal du slibe dine knive.

Hvordan bruger man en knivsliber?

Hvis man selv er interesseret i at slibe sine knive, så er der to primære måder, hvorpå det kan gøres. Enten med strygestål eller med slibesten.

Vi anbefaler på ingen måder, at du bruger de såkaldte slibemaskiner, hvor man trækker kniven igennem!

Hvordan sliber man knive med strygestål?

Et strygestål er i princippet ikke lavet til at slibe dine knive helt skarpe, hvis de er blevet ”døve”. Strygestålet skal mest ses som et vedligeholdelsesværktøj, som skal bruges mere ofte for at forlænge skarpheden af ens knive.

Der findes nogle forskellige typer af strygestål som er lavet alt efter hvilken hårdhed stålet på dine knive er.

Til vores japanske køkkenknive i damaskusstål anbefaler vi, at du kun bruger diamant strygestål, fordi det er det mest optimale, når knivenes hårdhed er i den høje ende af Rockwell-skalaen - ligesom det er tilfældet med vores knive.

Hvordan bruger man et strygestål?

Vi anbefaler, at du kun bruger dit strygestål ca. én gang om ugen. Dette kan forlænge dine knives skarphed betydeligt, og så behøver du ikke slibe dine knive helt til bunds ligeså ofte.

Strygestålet er sådan set ret simpelt at bruge. Du skal bare ”trække” kniven stille og roligt ned langs strygestålet ca. 10 gange på hver side af knivæggen.

Vi anbefaler, at du holder en vinkel på omkring 15 grader for at bibeholde den perfekte vinkel på knivsæggen.

Hvordan sliber man en kniv med slibesten?

Slibning af knive på en slibesten er en lidt sværere metode at benytte til slibning sammenlignet med strygestålet, men det er også langt den bedste metode.

Det udmønter sig primært i, at slibningen ikke er lige så nem at gå til, som med strygestålet. Derimod er det efter vores mening en nødvendighed, når dine knive er blevet meget sløve, og du ikke er interesseret i at sende dine knive til en professionel knivsliber.

Når vi snakker om slibesten så fås de i forskellige typer, men også i kornfinhed. Vi sælger kun de såkaldte vådslibesten, hvorfor vi også kun kan rådgive omkring denne type af slibesten. Husk også at afrette dine slibesten, når de trænger.

Guide: Sådan sliber du dine knive

Vi vil anbefale, at du ser vores videoguide, hvor Mike viser, hvordan du kan slibe dine knive på en vådslibesten. Det skal understreges, at der er rigtig mange måder, man kan slibe sine knive på en slibesten. Den måde Mike viser det på, kaldes en ”Push & Pull” metode efterfuldt af en “Nedtællings” metode.

1. Læg din(e) slibesten i vand (helt dækket af vand) i ca. 15-20 minutter.

2. Placer den valgte slibesten på gummikanten, så den står sikkert fast på bordet under hele slibningen.

3. Påbegynd “Push & Pull” metoden som vist af Mike i videoen indtil du er færdig.

4. Påbegynd “Nedtællings” metoden som vist af Mike i videoen indtil du er færdig.

5. Vurder hvor skarp kniven er, som Mike viser i videoen. Gerne med en tomat eller et stykke tyndt papir.

6. Hvis kniven mangler skarphed, så påbegynd “nedtællings” metoden på slibestenen med en højere kornfinhed indtil det ønskede resultat er opnået.

7. Når slibningen er færdig, er det vigtigt, at tørre dine slibesten helt op. Lad dem gerne ligge på et viskestykke natten over.

Kornstørrelse på slibesten

Med hensyn til kornstørrelse, så har vi nedenunder beskrevet, hvilken slibesten, der bruges hvornår.

Vi har selv udviklet og bestemt finheden på vores slibesten ud fra vores erfaringer med slibningen af vores knive.

Korn 500: Bruges til meget sløve knive, som har svært ved at skære en tomat ud. Kniven kan på ingen måder bestå ”papirtesten”.

Korn 1000: Bruges til den lidt sløvr kniv, som godt kan skære en tomat ud, men på ingen måde lige så nemt, som dengang den var ny eller nyslebet. Kniven kan lige akkurat bestå ”papirtesten”, men papiret flosser og kniven sætter sig lidt fast, når papiret skæres i.

Korn 2000: Bruges til at give den sidste skarphed til dine knive efter, du har slebet knivene op på korn 1000. Med korn 2000 kan du give knivene den sidste skarphed, så du kan skære helt fine og papirstynde tomatskiver. Kniven består ”papirstesten” med bravur.

Korn 5000: Bruges til den helt sidste finish, når du sliber dine knive. Slibestenen på korn 5000 er så fin, at den i princippet ikke giver den helt store skarphedseffekt, men man kan nærmest polere knivsæggen så den spiller 100%. Personligt bruger vi kun denne kornfinhed, når vi gerne vil kæle lidt ekstra for vores knive og vi har tid til det.

 

Relaterede produkter

shipping
ALTID FRI FRAGT
Lige meget hvad du køber
shipping
RETURRET
100 dages returret på alle ordre
Telefonsupport
09-15 alle hverdage på 25944677
shipping
DAG TIL DAG LEVERING
Hvis du bestiller inden kl. 16 på hverdage
© COPYRIGHT 2021 QKNIVES.DK
Dankort Visa Visa Electron Mastercard Mobilepay
Facebook Instagram Pinterest

PSST! VIL DU HAVE 10% RABAT?


Vi giver 10% rabat på din næste ordre, og så er der også gratis fragt!

WAIT10
×

Vil du besøge Qknives.se?

Det ser ud til, at du er fra Sverige. Skal vi hjælpe dig over på vores svenske webshop?