Produkter som er produceret af naturligt træ kan til tider godt trænge til en kærlig hånd. Dette gælder også for køkkenknive, hvor skæfterne er lavet af træ. Der kan dog være meget stor forskel på hvor slidstærke forskellige træskæfter er. Det afhænger rigtig meget af hvilken træsort skæftet er lavet af, og hvordan træet er blevet behandlet ved produktionen.
Den eneste knivserie som vi sælger hvor de på giver mening at vedligeholde skæftet med olie er vores Bright Series, da det er den eneste som er lavet i 100% naturligt træ. Selvom skæftet på knivserien er lakkeret så vil den stille og roligt over lang tid blive slidt af, hvorefter at det giver god mening af vedligeholde skæftet med olie.
Olie er ikke bare olie! Især når vi snakker om træolie, som skal bruges på overflader/produkter, som kan have kontakt med madvarer. Vi ved selvfølgelig godt, at man ikke gnider sine træskæfter op ad sine madvarer. Men for at være på den sikre side så anbefaler vi altid at når du skal vedligeholde dine træskæfter med olie, så skal du bruge neutralt olie. Med neutralt olie mener vi enten madlavningsolie eller fødevaregodkendt olie.
Madlavningsolie - Det mindst effektive resultat
Den nemmeste og hurtigste måde at komme i gang er at bruge helt almindelige madlavningsolie. Det kunne f.eks. være rapsolie, solsikkeolie eller olivenolie.
Størstedelen af personer har nemlig altid noget madlavningsolie lige ved hånden, så det er rigtig nemt og hurtigt at komme i gang.
Ulempen ved at bruge madlavningsolie er, at effekten er forholdsvist kortvarig. Det skyldes at olien ikke trænger specielt langt ind i træet og nemt bliver vasket væk/ud af træet igen. Derudover kan madlavningsolier også give træet en dårligt lugt.
Det bedste olie til vedligeholdelsen af ens træskæfte er helt klart efter vores mening fødevaregodkendt olie i høj kvalitet. Ikke nok med, at det giver et bedre resultat lige nu og her, så holder behandlingen også meget længere. En højkvalitets træolie giver også en rigtig flot og naturlig glans til træets overfalde.
Vi har undersøgt det danske marked for fødevaregodkendte træolier, og anbefaler den yderst effektive Bordolie fra Skovgaard & Frydensbjerg. Det betyder derfor også at du kan købe den direkte her på vores hjemmeside. Vi anbefaler altid at du læser og følger guiden til at bruge træolien. Den finder du i bunden af produktsiden.
Denne olie er også meget effektiv og et oplagt valg til at vedligeholde sine træskærebrætter. Se vores guide til at vedligeholde skærebrætter i træ her. Denne olie bliver i stor stil brugt i de professionelle køkkener til at vedligeholde træredskaber, skærebrætter og træbordplader.
VIGTIGT!
I sjældne tilfælde kan brugte klude, svampe eller papir selvantænde, hvis de har været brugt til oliebehandlingen.
Brugte klude, svampe eller papir skal derfor gennemvædes, og lægges i en plastikpose som lukkes inden du smider dem ud.